tirsdag, juli 2

Hvor meget taber man sig af Saxenda?

De fleste vil gerne vide hvor meget andre har tabt sig af Saxenda og vurderer ud fra dette om det kan betale sig at købe medicinen, men det er faktisk umuligt at sige.
Personligt har jeg tabt 7kg på to måneder, hvilket jeg er rigtig godt tilfreds med. Nogle taber op til 14kg på en uge, men det er altså ikke det mest normale. Der er også dem der slet ikke taber sig.

Her er bare nogle af årsagerne:

  • Jo mere man har at tabe, jo hurtigere taber man sig (i starten).
  • Man mister meget væske af Saxenda og kan faktisk relativt hurtigt blive dehydreret. En del vægttab kan derfor bare være vand.
  • Kvinder omkring eller efter overgangsalderen har sværere ved at tabe sig.
  • Man skal lade være med at spise. Nogle kan sagtens spise selvom de ikke føler sult.
  • Motion virker meget fremmende for processen!
  • Man skal styre sit kalorieindtag, også selvom man kun har lidt appetit.


Personligt har jeg været spiseforstyrret hele mit liv og har tvangsoverspist, hvilket er årsagen til min overvægt. Dette har jeg dog fået behandlet og hvis du er en af dem der har svært ved at styre mad og følelser, så vil jeg anbefale du også får styr på det psykologiske før du taber dig. Det giver ingen mening at udsætte hverken krop eller pengepung for Saxenda, uden der er en begrundet formodning om at det ikke bare bliver endnu en yoyo-tur med vægten.
12-trinsfællesskabet OA kan måske være vejen frem? www.oa-dk.org

OBS Hvis man ikke er overvægtig, men bare gerne vil være perfekt, så virker Saxenda ikke. Du ved det godt, det er ikke din tykkelse der får dig til at blive elsket eller set op til. Faktisk så virker Saxenda ikke, hvis du i forvejen spiser ekstremt få kalorier og selv styrer din sult.

Man skal have et BMI på over 30 før lægen må ordinere det, og over 27 hvis man samtidig lider af andre sygdomme. Lad være med at købe det online uden recept. Det er ulovligt og du kan blive straffet for at indføre receptpligtig medicin til danmark.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar