tirsdag, juli 2

Sådan føles Saxenda

Indholdsstoffet i Saxenda er det samme hormon som normalt frigives i tyndtarmen når vi spiser. Hormonet fortæller hjernen at vi er mætte.
Det føles ret vildt når det virker. Man er simpelthen bare ikke sulten og tænker slet ikke på mad.
Det er muligt at komme til at gå en hel dag uden at spise og jeg har oplevet at være så optaget af andre ting, at jeg opdagede svimmelhed før sult.

Mange spørger til hvordan det er at stikke sig, men det er virkelig ingen gene overhoved. Nålen er ultra tynd og meget kort og kan slet ikke mærkes - altså overhoved! Nogle udvikler blå mærker hvor der er stukket, men det handler ii høj grad som stikketeknik - det vil jeg komme ind på en anden gang.

Der er bivirkninger ved Saxenda, men det pudsige er, at vi er mange der oplever de aftager/tiltager afhængig af hvilken dosis vi tager. Man kan altså opleve at gå op i dosis, men ned i mængden af bivirkninger. Man kan også gå tilbage til en mindre dosis og få effekt og færre bivirkninger.

Det er tydeligt at det stadig er et nyt præparat, for der er også bivirkninger som endnu ikke er beskrevet og positive effekter som ikke er nævnt nogle steder. Fx virker det fantastisk godt på min egen IBS (irritabel tyktarm) - måske er det fordi jeg reelt faster store dele af dagen, eller måske fordi jeg får færre grøntsager end jeg plejer. Jeg kan simpelthen ikke spise 600 gram frugt og grønt om dagen og foretrækker fuldkornsprodukter når jeg endelig spiser, da det føles bedre.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar